Der har de seneste måneder været en del afgørelser omhandlende nægtelse af fradrag hos køberen, blandt andet begrundet i manglende opfyldelse af fakturakravene.
Lad os gennemgå kravene:
Fakturakravene
En virksomhed (afgiftspligtig person) kan udøve sin momsfradragsret, hvis den er i besiddelse af en faktura der opfylder fakturakravene.
Fakturakravene er specificeret i momsbekendtgørelsen § 58 og skal indeholde følgende;
1. Udstedelsesdato (fakturadato)
2. Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3. Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4. Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5. Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6. Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7. Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
Husk dog at betalingsrabatter IKKE må give nedslag i momsgrundlaget.
F.eks. 2% afslag vis betaling sker inden……….!
8. Gældende afgiftssats.
9. Det afgiftsbeløb, der skal betales.